Quantcast
Channel: Sødt – Sofies Spisekammer
Viewing all articles
Browse latest Browse all 57

Kanelbrød – blødt, sødt og syndigt

$
0
0
Kanelbrød

Er der noget, som altid kan gøre mig glad, så er det en skive nybagt kanelbrød – den skal være sprødt på ydersiden, blød i midten og lige præcis så sødt og syndigt snasket, at det faktisk er kage. Og så skal der selvfølgelig masser af glasur på toppen.

Jeg har eksperimenteret med mængden af æg og smør i dejen for at opnå den rigtige bløde konsistens. Jeg har bagt en del kanelbrød, før jeg blev fuldstændig tilfreds. Og jeg tilstår med det samme – jeg med stor fornøjelse og fedtede fingre har smovset mig igennem mine ikke helt perfekte kanelbrød (smør, kanel og sukker går man jo aldrig helt galt i byen med), mens jeg har arbejdet på at få opskriften helt rigtig. Hvad jeg dog ikke gør for bloggens skyld.

Kanelbrød smager bedst nybagt, men det kan godt holde sig til dagen efter, hvis man pakker det grundigt ind.

Kanelbrød
Til en to-liters brødform

Dej:
½ pakke gær
2 dl mælk
75 gram smør + ekstra til formen
50 gram rørsukker
Et nip salt
2 æg
½ stang vanilje
500-550 gram hvedemel

Fyld:
125 gram blødt smør
175 gram rørsukker
3 spsk kanel

Glasur:
100 gram flormelis
2-3 spsk vand

Skær smørret i tern. Varm smør og mælk op, så mælken bliver lun, og smørret smelter.

Rær gær, salt og sukker ud i den lune mælk. Tilsæt 2/3 af melet, de to æg og vaniljekornene. Ælt det hele sammen og tilsæt mere mel efter behov. Dejen skal være helt silkeblød og kun lige kunne æltes. Dejen bliver bedst, hvis man ælter i mindst 10 minutter og gerne på røremaskine, men man får også et fint resultat – og gode overarme – hvis man gør det i hånden.

Lad dejen hæve lunt, til den når dobbelt størrelse. Det tager ca. 1-1½ time.

Imens laves fyldet – rør smør, sukker og kanel blødt og homogent, og smør også en brødform på ca. 2 liter grundigt med smør.

Når dejen er hævet, så kom den ud på et meldækket bord og rul den ud til et rektangel på ca. 30×40 cm. Fordel fyldet jævnt.

Rul dejen sammen til en fast pølse. Buk hjørnerne ned under og læg kanelbrødet i den smurte form.

Klip godt ned i brødet med en saks i et siksakmønster, og lad kanelbrødet efterhæve en 30 minutter.

Tænd oven på 180 grader varmluft og bag i 30-40 minutter. Hvis dit kanelbrød er ved at blive for mørkt, så dæk det til i de sidste 10-15 minutter af bagetiden. Lad kanelbrødet køle af i formen, indtil det er næsten koldt og så på en rist.

Rør glasuren sammen og kom den over brødet i et tilfældigt mønster.

Server det nybagte kanelbrød i tykke skiver.

The post Kanelbrød – blødt, sødt og syndigt appeared first on Sofies Spisekammer.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 57

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine